Bryllupsfotograf eller ej?
Jeg læste lige et spørgsmål i en bryllupsgruppe på Facebook om, hvorfor man skulle booke en fotograf, som koster dyrt, når gæsterne alligevel tager masser af billeder og videoer hele dagen. Det fik mig til at tænke på følgende:
Jeg tror, at en gæst altid vil tage et billede med sin telefon af de øjeblikke, der er vigtige for dem – men ofte i ikke særlig god kvalitet. Onklen, veninden eller kollegaen vil ikke være ved din side hele dagen, og de vil heller ikke bevidst lede efter de øjeblikke, som vil betyde alverden for brudeparret.
Det er din fotograf, der vil stå og vente på dig foran kirken før ceremonien. Det er fotografen, der vil fange øjeblikket, hvor din forlovede ser på dig, mens du går op ad kirkegulvet. Det er også fotografen, der vil løbe foran jer, når I træder ud efter ceremonien, for at fange jeres første ægte, ubekymrede kys som ægtefolk. Og det er fotografen, der vil være der, når jeres forældre og bedsteforældre lykønsker jer.
En god fotograf leder konstant efter de spontane øjeblikke – både under receptionen og festen. De instruerer ikke gæsterne, de beder dem ikke om at smile, men er blot til stede, tæt på jer, og ved præcis, hvad der sker hvornår. De dokumenterer de store grin, de dybe samtaler og de smukkeste øjeblikke, som I aldrig vil glemme.
Jeres fotograf har altid et halvt øje på jeres børn eller jeres forældre og er klar til at forevige dem, når det rette øjeblik opstår. Det er ikke noget, en gæst vil gøre for jer.
At fange disse øjeblikke handler ikke kun om fysisk arbejde – ofte i op til 12 timer – men også om konstant fokus på både teknik og det, der sker omkring. For ikke at nævne, at det kræver erfaring og en særlig personlighed, der gør det muligt at komme tæt på mennesker, ofte ubemærket, men stadig nok til at bevæge sig ind i deres personlige rum.